Tagrender

Skal du bruge en ny tagrende eller nye tagrendedele? Så har vi hos Profil Tech det, som du skal bruge. Vi tilbyder nemlig den komplette tagrendeløsning, så du kan få alle de dele, som du har behov for. I vores sortiment af tagrendedele i silver metallic og sort finder du både ståltagrender, tudstykker, gering, konsoljern, rendejern og mange andre dele, der er nødvendige for at kunne lave den rette tagrendekonstruktion.

I venstre side har vi lavet en illustration over, hvad en tagrende består af og hvilke dele, der er nødvendige, når man skal montere det på en bygning. Dette gør det lettere for dig at spotte hvilken del, du står og mangler. Søger du stålplader til enten facaden eller taget? Så har vi selvfølgelig også et sortiment med det, så du kan få den totale stålkonstruktion.

Passer målene ikke? Så er du velkommen til at sende os en tegning med mål på: [email protected]

Skift dine gamle tagrender ud med nye

Oplever du, at dine tagrender er utætte, og vandet derfor løber ud af tagrenden og ned af husets facade? Nogle gange er det ikke nok at udskifte dele af tagrenden ud med nye. Ligesom alle andre materialer har tagrender også en udløbsdato, hvorfor det kan være nødvendigt at udskifte hele tagrenden, hvis du oplever problemer med utætheder.

Fungerer dine nuværende tagrender ikke korrekt, kan det også skyldes, at de ikke er dimensioneret korrekt og derfor ikke er i stand til at følge med, når det regner rigtig meget. Det er ofte tilfældet for tagrender af ældre dato, som ikke er fremstillet til den øgede mængde af regn, vi oplever i disse år.

 

Hos Profil Tech er vores tagrender fremstillet af stærkt og rustfri stål, ligesom de er dimensioneret til nutidens klima og passer perfekt til vores ståltag. Ved at skifte dine nuværende tagrender ud med nye fra os, undgår du derfor utætheder eller tagrender, der ikke kan følge med.

De skal naturligvis også vedligeholdes og renses hvert år, selvom de er fremstillet af gode og holdbare materialer. Tagrender er en vigtig del af huset eller enhver anden bygning, hvorfor det er bedre at skifte dem ud nu i stedet for senere, hvis de viser tegn på at være udtjente.

Sådan monterer du selv tagrender

Når du køber tagrender fra Profil Tech, kan du sagtens selv skifte og montere dem uden hjælp fra en dyr håndværker. Har du brug for at skifte alle dele på dine nuværende tagrender, kan du på vores illustration højere oppe på siden se, hvilke dele der passer hvor.

Når du går i gang med at montere dine nye tagrender, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at der skal være hurtig vandafledning, så tagrenderne ikke bliver oversvømmet og vandet derfor ender med at løbe ned langs husmuren med negative konsekvenser til følge.

For at opnå hurtig vandafledning, bør tagrenden have et fald på minimum 1 mm per meter tagrende, der er hen mod nedløbsrøret. Derudover bør tagrenden også monteres således, at forkanten af den er lavere end bagkanten mod huset. En rigtig god tommelfingerregel er, at tagrender gerne skal sidde 6 mm lavere end forkanten på den bygning, de bliver monteret.

Et rigtig godt tip er også at bruge et vaterpas, når du går i gang med at montere tagrender, da du dermed er sikker på, at de er sat op lige. Vil du gerne gøre det nemmere for dig selv, kan du også med fordel sætte en snor op på det sted, hvor nedløbsrøret skal placeres. Det gør det nemlig lettere for dig at se, hvor faldet på tagrenden skal være.

Vil du gerne udnytte dine tagrender til fulde, er det muligt at montere en vandafledning i det nedløbsrør, du køber hos os. Det kan lede vandet ned i en opsamlingstønde, hvorfra du kan hente vand til vanding af haven.

Husk at efterse tagrender og nedløbsrør hvert år og rense dem, da det forlænger levetiden og forhindrer tagrender og nedløbsrør i at stoppe til.

Køb dine tagrendedele og -tilbehør i stål her

Det er vigtigt at have gode kvalitetstagrender og dette gælder for enhver type bygning. Særligt i Danmark hvor vi oplever meget regn, er det vigtigt med tagrender, som effektivt kan lede regnen bort fra taget, så der ikke opstår store vandmasser, som kan være ødelæggende for bygningen. Du vil derfor kunne finde alle de dele, som du har behov for til at kunne bygge og montere din tagrende.

I vores sortiment finder du dele som selve tagrenden, der kan fås i varierende længder, tudstykker, indvendig og udvendig gering, konsoljern, endeluk, indvendigt og udvendigt hjørne, rendejern, brønkrave, bøjning, mellemstykke, udkaster, vandudviser, grenrør, nedløbsrør, nedførelse, rørholder, samlestykker og silikone samt skruer. Du finder med andre ord alle de dele, som også er fremvist i tagrendeillustrationen i venstre side.

At vi har valgt at udforme vores tagrendedele i stål betyder, at du får en rende, som er ret godt beskyttet mod rust. Grundfarven, Silver Metallic, giver delene en flot finish, som gør sig gældende ved alle dele og du vil ikke opleve farveforskel.

Husk at vedligeholde din tagrende

For at du kan nyde godt af din tagrende i mange år, er det vigtigt, at du husker at vedligeholde den jævnligt. Det er blandt andet vigtigt, at du renser tagrenderne, så de ikke bliver stoppet til. Dette er særligt vigtigt, hvis tagrenderne er tæt ved nogle høje løvfældende træer. Du risikerer nemlig, at din tagrende bliver fyldt med blade, som vil stoppe for vandudløbet, når det regner. Der vil dermed opstå kaskader af vand ned langs husets sider, og dette kan have konsekvenser for bygningens facade og sokkel.

Profil Tech giver professionel rådgivning og sparring

Uanset om du er professionel eller amatør, vil vi hellere end gerne hjælpe dig med at finde de rette dele, antal eller størrelser på produkterne på det. Det er ikke altid lige nemt, og slet ikke, når man har gang i et større byggeri og har flere bolde i luften.

Du kan kontakte os alle dage året rundt og vi vil med glæde besvare dine spørgsmål og undren. Vi er nemlig eksperter i stålløsninger, så vi kan sagtens give dig professionel rådgivning og sparring, hvis du ønsker hele dit byggeri i stålprofil.